For et par uger siden var jeg en tur i København med min kone, datter og lille barnebarn, der hedder Jamie. Min kone og jeg skulle ind på den indiske ambassade og søge visum til Indien, fordi vi først i det nye år skal på en tur til Nagaland i Indien. Efter at have ventet i 2 ½ time i en lang kø på at blive betjent gik turen derefter til ”Fields”, det store varehus på Amager. Her mødte vi også vores svigersøn Taras, som er fra Ukraine. Vi gik rundt i centeret i 4 timer og gjorde nogle juleindkøb, og på et tidspunkt var min datter og svigersøn ved at prøve sko på Jamie. Han lå og sov i barnevognen, medens de prøvede forskellige slags sko. Pludselig vågenede han, vækket af al den postyr der var omkring ham, og medens forældrene stadig så efter sko, så min kone ud gennem øjenkrogen, at Jamie var på vej ud af barnevognen med hovedet forrest. Gulvet under ham var et hårdt flisebelagt gulv. Da Jamie var ca. 20 cm over gulvet greb en hånd ham. En ung mand greb ham, lige inden han landede på gulvet. Min kone tog forsigtigt denne unge mand i armen og sagde tak. Han smilede kort, og gik så videre med det samme, uden at stoppe op og snakke med os om hændelsen. Jeg fulgte ham med øjnene medens han gik længere ned i centeret, men så forsvandt han ud af syne. Vi var alle meget berørte af den farlige situation, men lidt senere kunne jeg ikke lade være med at fundere. Var det en engel Gud havde sendt, eller var det blot en mand, der var på det rette sted i rette tid?

 

Hvad tænker du?

Share This