Ribe Gospelkor har flere gange besøgt Pinsekirken gennem årene, og hvergang har det været inspirerende at lytte til de glade sange, der bliver sunget med meget stort engagement.

Ribe Gospelkor har eksisteret siden november 1998 og har i dag ca. 50 deltagere.

Koret er en aktivitet for alle aldre, hvilket også afspejler sig i den meget brede aldersfordeling fra 12 til 70 år.

Koret er et initiativ fra Pinsekirken i Ribe, men er en selvstændig fritidsaktivitet uden videre tilknytning til kirken. Derfor er koret for alle uafhængig af religiøst ståsted.

Billedet herover er fra en koncert Musikhusets Foyer i Esbjerg søndag den 30. marts 2008.

Påsken blev indstiftet som en fejring af israelitternes udfrielse fra 430 års fangenskab i Ægypten. Gud havde tilrettelagt en plan for udfrielsen, hvorved han samtidig holdt dom over Ægypten og alle deres guder samt over farao. Israelitterne fik besked på at tage et årgammelt lydefrit handyr af fårene eller gederne på den 10. dag i den første måned. På den 14. dag skulle dette lam slagtes inden solnedgang, og blodet fra lammet skulle smøres på yderdørenes overligger og dørstolper, som et tegn for dødsengelen, som i denne nat ville gå igennem Ægypten og slå alle førstefødte ihjel. Når dødsenglen så blodet, ville han gå forbi(ordet påskes betydning) og ikke slå den førstefødte i det hus ihjel. Påsmørelsen af blodet var en troshandling fra israelitternes side som de handlede på. Lige siden udfrielsen fra Ægypten har israelitterne fejret påsken.

Da Jesus indtræder i denne verden, bliver han det slagtede lam, hvis blod frelser mennesker og sparer os fra en evig død og en evig adskillelse fra Gud. Johannes Døber peger allerede ved starten af Jesu offentlige tjeneste på dette. Joh. 1: 35. Næste dag stod Johannes der igen med to af sine disciple. v36  Han ser Jesus komme gående og siger: »Se, dér er Guds lam.«

Gud har i Gammel testamente forordnet det sådan, at jøderne skulle fejre 7 årlige fester.

1. Påske
2. De usyredebrøds fest.
3. Førstefrugts festen.
4. Pinsen.
5. Trompetfesten.
6. Den Store Forsoningsdag
7. Løvhyttefesten.

Jesus opfylder med sin tilstedeværelse alle 7 fester. De første 4 ved hans første komme for 2000 år siden. De sidste 3 ved sin genkomst.

Da Jesus ridder ind i Jerusalem Palmesøndag, sker det som det udvalgte påskelam, som skulle være et lydefrit handyr. Jesus var syndfri og bliver hermed præsenteret d. 10. i måneden Nissan, som det lam der skulle slagtes 4 dage efter d. 14. i måneden Nissan. Det bringer os til en korsfæstelse torsdag i stedet for fredag. Det er også det eneste der kan opfylde Jesu eget udsagn i Mattæus evangeliet, hvor han siger:  Mat. 12v40  For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter.

Jesus bliver korsfæstet ved den tredje time efter jødisk dagsrytme(Solopgang til solnedgang) og dør ved den niende time. Han bliver lagt i graven d. 14. Nissan lige før solnedgang, for ikke at ramme ind i den store sabbats fejring og de usyredebrødsfest d. 15. Nissan.

Indstiftelsen af nadveren finder derfor også sted d. 14. Nissan, men om aftenen(onsdag aften). Jødernes dag går fra solnedgang til solnedgang dagen efter). Han bliver i løbet af natten ført i forhør hos Pilatus og Herodes og bliver korsfæstet om formiddagen d. 14. Nissan.

Efter 3. dage (torsdag, fredag, lørdag) og 3. nætter(natten til fredag, natten til lørdag og natten til søndag) i graven, står Jesus op fra de døde ved daggry den første dag i ugen.

Joh. 20v1  Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom Maria Magdalene ud til graven, og hun så, at stenen var flyttet fra graven.    

Mat. 28v1  Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. v2  Og se, der kom et kraftigt jordskælv. For Herrens engel steg ned fra himlen og trådte hen og væltede stenen fra og satte sig på den. v3  Hans udseende var som lynild og hans klæder hvide som sne. v4  De, der holdt vagt, skælvede af frygt for ham og blev som døde. v5  Men englen sagde til kvinderne: »Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. v6  Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt.

Jesu død og opstandelse er Guds tilbud til os mennesker om forsoning med Gud. Jesus gik i døden efter Guds beredte plan for at tage straffen for vor synd mod Gud på sig og dermed tilfredsstille Guds retfærdigheds krav. Jesus var fuldkommen syndfri og fuldkommen retfærdig. Jeg får fred med Gud ved i tro at acceptere, at Jesus døde i mit sted, og jeg går fri. Takke ham for det, og fortsætte et liv med Jesus som Herre og Mester.

Gud rækker gennem Jesus sin hånd ud til dig i denne påske og spørger dig, om du vil tage imod.

God påske!

Jeg vælger at se på denne sag ud fra en helt anden synsvinkel. Folkekirken har nu i 160 år været forbundet med staten, som er en verdslig myndighed, og det undre mig, at man har kunnet leve med en sådan konstellation. Her må jeg sige, at Bibelen advarer mod et sådant forhold. Man måtte have kunnet forudse, at dette på et tidspunkt ville ende galt. At det ikke har gjort det før nu, er næsten et under. Den samme Bibel, som man bruger til at overbevise ikke troende regeringsmedlemmer om at vielse af homoseksuelle er en dårlig idé, advarer mod i det hele taget at lave en sådan konstellation som folkekirken og staten har levet med i 160 år.

2.Kor.6v14  Træk ikke på samme hammel som de vantro! For hvad har retfærdighed med lovløshed at gøre, eller hvad har lys til fælles med mørke? v15  Hvordan kan Kristus og Beliar stemme overens, eller hvordan kan en troende have lod og del med en vantro? v16  Hvilken sammenhæng er der mellem Guds tempel og afguderne? For det er os, der er den levende Guds tempel, som Gud også har sagt: »Jeg vil bo og vandre midt iblandt dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.« v17  Derfor: »Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør ikke ved noget urent! Så vil jeg tage imod jer, v18  og jeg vil være jeres fader, og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren den Almægtige.«

Mit syn på kirke er, at det er en forsamling af troende, som i kærlighed til Jesus Kristus lader sig føje ind på Hans legeme, som er menigheden. I menigheden tjener man Jesus med den nådegave, Han har givet én. Til de omkostninger der er forbundet med menighedens drift, betaler man tiende, ligesom der fra Gammel Testamentes tid blev givet tiende til at opretholde Guds hus. Her involverer man ikke staten – men Herren.

Opfordringen kan kun være, at alle bibeltro kristne inden for folkekirken forlader denne kirke og danner nye forsamlinger efter Bibelsk mønster og lader de ugudelige gøre med resterne, hvad de vil: Gud selv har fra tidernes morgen været forberedt på denne situation, da han skrev:

Johannes Åbenbaring 22v11  Lad den, der øver uret, stadig øve uret,
den, der er tilsølet, stadig søle sig til,
den retfærdige stadig øve retfærdighed,
og den, der er hellig, stadig helliges.«

v12  »Ja, jeg kommer snart, og med mig min løn, for at gengælde enhver, som hans gerning er.

Tiden med homoseksuelle vielser fortæller os, at tiden for Jesu genkomst er nær.

Mat. 24v37  Som det var i Noas dage, sådan skal det også være ved Menneskesønnens komme. v38  For i dagene før syndfloden åd og drak de, giftede sig og bortgiftede lige til den dag, da Noa gik ind i arken; v39  og de vidste ikke noget, før syndfloden kom og rev dem alle bort. Sådan skal også Menneskesønnens komme være. 

The New Divide har siden 2006 turneret rundt i Canada, USA og Europa og spillet lidt over 1.000 koncerter. Med adskillige sange i amerikansk radio og en historie der vidner om uendelig mange timer på landevejene fortsætter The New Divide med at spille af én enkelt grund – for at dele det håb, man kun kan få igennem en tro på Gud.

læs mere

Skærtorsdagaften d. 5. april kl. 17.00 spiser vi påskemåltid efter jødisk/kristen tradition. Det koster 35. kr. at deltage og man skal tilmelde sig senest d. 25. marts til Jens Åge Pedersen tlf. 3023 6503.

Arrangørerne skriver om selve måltidet.

Jødisk Påskemåltid (Pesach)

Pesach er det jødiske ord for påske.

Det jødiske påskemåltid ”Pesach” Er et måltid som spises til minde om jødernes flugt fra fangenskabet i Egypten, det er de samme ingredienser som brugtes i det oprindelige måltid, der også anvendes i dette specielle påskemåltid.  Alle retter har en symbolsk betydning som viser hen til det der skete dengang udfrielsen fra Egypten fandt sted.

Påsken som Jesus indstiftede, og den vi i kristne kirker fejrer, er til minde om Jesu korsfæstelse, død og opstandelse, og det er også dette vor tro bygger på.

Der spises:

Lam – lam er en fast del af et jødisk påskemåltid. Det spises i erindringen om de slagtede lam, hvis blod frelste jøderne fra dødens engel da han gik forbi husene i Ægypten og dræbte den førstefødte, men ikke hos jøderne som havde smurt offerlammets blod på dørstolperne.

Charoset - Charoset er en slags mos eller fast grød, der symboliserer den mørtel, som jøderne brugte til at bygge ægypternes huse, mens de var slaver i Ægypten. Den spises alene med ske sammen med brødet.

Et hårdkogt æg - Det hårdkogte æg skal ses som symbol på jødernes håb om at kunne vende tilbage til deres eget land.

Bitre urter - Bitre urter dyppes i saltvand for at minde om det jødiske folks lidelser i fangenskabet.

Usyret brød - Usyret brød er den ret, der om nogen definerer den jødiske påske. Det spises i mindet om brødet dengang og skal derfor være u den gær, fordi jøderne skulle flygte og ikke havde tid til at lade brødet hæve. 

Fra d. 14. – d. 20. juli er der igen Sommer-Camp i Mariager. Her samles over 3000 mennesker til fællesskab undervisning og fornyelse. Sommer-Camp er for hele familien, og der findes aktiviteter for alle aldre, lige fra de mindste børn til de ældre seniorer. Læs mere på Sommer-Camps egen hjemmeside. Her kan du også tilmelde dig årets Sommer-Camp.

læs mere

David Lah er pastor i Toronto Myanmar Christian Fellowship som er en etnisk menighed. Han underviser i Pinsekirken i Esbjerg fredag og lørdag d. 10.-11. februar. Se mødetidspunkt i kalenderen.

se Davids kirkes hjemmeside