I disse måneder er mellemøsten igen på dagsordenen i det storpolitiske spil. Vi følger begivenhederne på tætteste hold gennem TV, Radio og avisernes forsider. Intet andet sted på jorden tiltrækkes opmærksomheden så stærkt, bare der løsnes nogle få skud i den igangværende konflikt mellem palæstinensere og israelere. Folkemordet i Sudan for nogle år siden hvor 2 millioner mennesker mistede livet, havde ikke nær den samme bevågenhed, som den lille plet i mellemøsten som kaldes Israel.

Et land på størrelse med Jylland. En plet hvor ca. 5 millioner jøder og nogle hundrede tusinde arabere lever side om side, i det der for bare 100 år siden, var ørken og malariasumpe.

Hvad er det der foregår i dette mærkelige land, som gennem årtusinder igen og igen, har haft verdens bevågenhed? Hvad vedkommer den mellemøstlige konflikt os, der lever i lille Danmark langt fra dette land og dets problemer? Vi vil i det følgende prøve at belyse dette ud fra et bibelsk perspektiv. Det interessante er nemlig, at Bibelen har noget at sige om disse begivenheder, vi i dag er vidne til i Israel.

I profeten Joels bog i Det Gamle Testamente i kapitel 4 i oversættelsen fra 1992 læser vi fra vers 1- 3 

I de dage og på den tid, når jeg vender Judas og Jerusalems skæbne, samler jeg alle folkeslagene og fører dem ned i Joshafats dal. Der vil jeg holde rettergang med dem om mit folk Israel og min ejendom, Israel, som de spredte blandt folkene. De delte mit land imellem sig og kastede lod om mit folk. De solgte en dreng for en skøge, og de gav en pige for den vin, de drak.

Vi vil med det samme se, at profeten her omtaler begivenheder, som er aktuel historie for os, der lever i dag. Vi lever netop i de tider, hvor Herren har vendt Israels skæbne. I de dage og på den tid henviser til en tids epoke. Siden begyndelsen af dette århundrede, har vi været vidne til en gradvis tilbagevenden af det jødiske folk fra forskellige egne af verden, til det land de havde for 2000 år siden, kulminerende med staten Israels proklamation i maj 1948. Landet er siden blevet angrebet mange gange af dets arabiske naboer, men stille og roligt blevet opbygget og vokset i antal, eftersom jøder fra fjerne egne af jorden hele tiden emigrerer til Israel. Alene fra det tidligere Sovjetunionen, er der siden murens fald i 1989 kommet 1,2 millioner mennesker, som har fundet et nyt hjem i Israel.

I verset vi læste står der efterfølgende, at folkeslagene skal samles i Joshafats dal, for at Herren kan holde rettergang om mit folk Israel og min ejendom, Israel. Denne rettergang vil blive et spørgsmål om, hvordan nationerne har behandlet folket og landet Israel. Israel har fået et landområde af Gud selv, og derfor er det Guds land, som han har givet jøderne at bo i. Dette kan nationer såsom FN, EU, USA og Den Arabiske Liga ikke bare skalte og valte med, som de finder for godt, uden at det får en konsekvens for dem. Og det er det, der er tale om i ovenstående bibelvers.

Hvordan vil vi i Danmark stille os i den igangværende konflikt? Hvad vil vor regering og vort folketing stille op? Vil de medvirke til en opdeling af dette land, eller vil de besinde sig i respekt for det Guds ord, som vort land bygger på? Vi har et ansvar som Guds folk. At bede om, at vort lands ledere besinder, sig når det gælder nationen Israel.

Disse tanker er ikke sådan at forstå, at Gud er for Israel og imod araberne. Nej Gud har en plan med alle nationer, og han har ingen, han er for og andre han er imod. Gud elsker alle mennesker.

Vi er i dag vidne til at der igen kastes lod om Israel. Hvor skal grænserne gå? Skal Jerusalem være en delt by? Disse spørgsmål drøftes, og der dannes meninger om det, på det storpolitiske plan for øjeblikket.

Vi læser videre i profeten Zakarias bog kapitel 12 og vers 2-3.

Se, jeg gør Jerusalem til et berusende bæger for alle de omboende folk; også Juda vil blive ramt, når Jerusalem belejres. På den dag gør jeg Jerusalem til en tung sten for alle folkene; de, der forsøger at løfte den vil rive sig til blods. Så samles alle jordens folk mod byen.

Jerusalem er Guds by, og det er ikke en spøg, at begynde at gå imod den. Vi fornemmer også, at netop dette punkt er meget følsomt i det storpolitiske spil. Palæstinenserne vil have del i Jerusalem, men israelerne vil bibeholde den som deres udelte hovedstad. Bibelen fortæller os, at den bliver tung at løfte, og prøver man på det, river man sig til blods. Dette står meget svagt i den danske oversættelse. På grundsproget hebræisk, betyder ordet, at man bliver skåret i stykker.

Vort lands fremtid afhænger af vort forhold til Israel. Lad os bede om besindige politikere, der i ydmyghed og respekt for Guds ord vil holde fingrene væk i denne sag.

Lad os stå sammen i bøn for at dette må ske.

Hvis ikke Herren havde været med os, det skal Israel sige, hvis ikke Herren havde været med os, dengang mennesker rejste sig mod os, da havde de slugt os levende da var vandet skyllet over os, floden var strømmet over os, da var det brusende vand strømmet over os. Lovet være Herren der ikke gjorde os til bytte mellem deres tænder! Vort liv blev reddet som fuglen fra fuglefængerens fælde. Fælden blev knust, og vi blev reddet. Vi har vor hjælp i Herrens navn, himlens og jordens skaber. Salme 124