Skærtorsdag aften spiser vi påskemåltidet sammen.
Skærtorsdagaften d. 5. april kl. 17.00 spiser vi påskemåltid efter jødisk/kristen tradition. Det koster 35. kr. at deltage og man skal tilmelde sig senest d. 25. marts til Jens Åge Pedersen tlf. 3023 6503.
Arrangørerne skriver om selve måltidet.
Jødisk Påskemåltid (Pesach)
Pesach er det jødiske ord for påske.
Det jødiske påskemåltid ”Pesach” Er et måltid som spises til minde om jødernes flugt fra fangenskabet i Egypten, det er de samme ingredienser som brugtes i det oprindelige måltid, der også anvendes i dette specielle påskemåltid. Alle retter har en symbolsk betydning som viser hen til det der skete dengang udfrielsen fra Egypten fandt sted.
Påsken som Jesus indstiftede, og den vi i kristne kirker fejrer, er til minde om Jesu korsfæstelse, død og opstandelse, og det er også dette vor tro bygger på.
Der spises:
Lam – lam er en fast del af et jødisk påskemåltid. Det spises i erindringen om de slagtede lam, hvis blod frelste jøderne fra dødens engel da han gik forbi husene i Ægypten og dræbte den førstefødte, men ikke hos jøderne som havde smurt offerlammets blod på dørstolperne.
Charoset - Charoset er en slags mos eller fast grød, der symboliserer den mørtel, som jøderne brugte til at bygge ægypternes huse, mens de var slaver i Ægypten. Den spises alene med ske sammen med brødet.
Et hårdkogt æg - Det hårdkogte æg skal ses som symbol på jødernes håb om at kunne vende tilbage til deres eget land.
Bitre urter - Bitre urter dyppes i saltvand for at minde om det jødiske folks lidelser i fangenskabet.
Usyret brød - Usyret brød er den ret, der om nogen definerer den jødiske påske. Det spises i mindet om brødet dengang og skal derfor være u den gær, fordi jøderne skulle flygte og ikke havde tid til at lade brødet hæve.

