Mindeord om Mette Roed

Vores fantastiske søster og betroede medarbejder Mette Roed er lørdag morgen gået hjem til Herren på Vejle sygehus omgivet af familien.

 

Mette Roed var en fantastisk kvinde, som nu er gået derhen, hvor vi alle sammen er på vej. Mette er gået forud til Himlen og jubler nu med en med en uudsigelig, forklaret glæde, da hun har nået troens mål.

 

Pinsekirken Esbjerg deler i denne stund sorgen over tabet af en aldeles fantastisk kvinde, der tjente med en professionalisme og kompetence, som gjorde at vi var så tryk ved Mette som bogholder og sekretær. Mettes talenter rakte længere, end det hun stod i. I foråret delte jeg nogle tanker om tjeneste i menigheden med Mette, som jeg så hun kunne være fantastisk til at håndtere. Sådan skulle det ikke være.

 

Vi vil i den nærmeste fremtid være med i forbøn for Sara, Simone, Niklas og Søren og støtte dem med den hjælp, som der er brug for.

 

Må Gud velsigne jer og bevare jer og omslutte jer på alle måder.

 

Mette vil blive begravet fra Pinsekirken Esbjerg lørdag d. 1. december kl. 10.30

Kontaktperson

Ring eller send en email til:

Pastor Ole H.D. Madsen

Tlf. 6061 1054

E-mail: om@pinsekirken-esbjerg.dk