Om kirken

Pinsekirken i Esbjerg blev grundlagt i 1972, da en gruppe unge kristne om sommeren kom og hjalp en gruppe kristne i Esbjerg med at etablere en menighed.Menigheden tæller i dag ca. 110 medlemmer af forskellige etnisk herkomst, og vi vil betegne os selv, som en international kirke. Omdrejnings punktet i kirken er søndagsgudstjenesten, som vi har hver søndag formiddag kl. 10:30 med i gennemsni t 80 deltagere. Under gudstjenesten er der en speciel samling for børn, som vi kalder børnekirken. Søndag eftermiddag er der burmesisk gudstjeneste, der er en samling for burmesiske flygtninge, der holder gudstjeneste på deres eget sprog.

 

Gudstjenesten

Gudstjeneste formen er meget fri. Der er en mødeleder, som guider os gennem gudstjensten der typisk består af lovsang, indlæg, prædiken, bøn og evt. nadver. En gudstjenste i Pinsekirken tager ca. halvanden time.

 

Børnekirken

Efter lovsangen i kirken går børnene i børnekirke, hvor de synger deres egne sange og hvor de lytter til en illustreret beretning fra Bibelen. Derefter samles man om en kreativ aktivitet og evt. en forfriskning.

 

Det Internationale arbejde

Pinsekirken har ansat Atula Masa, som er fra Nagaland i det nordøstlige Indien, til at varetage det internationale arbejde som pastor. Hun arbejder meget med opsøgende og relations basseret arbejde samtidig, med at man har en international samling hver lørdag aften. Desuden arrangeres der integrations kurser, Food Party(Stort internationalt spisearrangement der samler ca. 200 mennesker 4-5 gange om året.) Multikulturel forening er et arbejde under det internationale arejde.

Link til Multikulturel forenings egen hjemmeside

 

Pinsekirkens børnehave

I efteråret 1995 startede PinseKirken en børnehave ud fra PinseKirkens lokaler på adressen Bjarkesgade 2, Esbjerg med navnet: “PinseKirkens Børnehave”Børnehaven startede som en  privat puljeordning der efter ansøgning blev godkendt af Esbjerg Kommune. 15. november 1995 åbnede dørene for de første 11 børn og 3 personaler.
1. oktober 2006 blev Pinsekirkens Børnehave en privat børnehave.

Børnehaven tæller idag 48 børn i alderen 2½ til 6 år, beskæftiger 8 personaler.

Børnehavens fysiske rammerBørnehaven har fine, lyse og rummelige lokaler, hvor der er højt til loftet, og gulvtæpper på overalt.Det påvirker selvfølgelig lydniveauet positivt, og giver børnene god plads at lege på. Legepladsen er en af de største i Esbjerg, og den er veludstyret med bla stort legemiljø, og andre legeredskaber.

Link til børnehavens egen hjemmeside

 

Øvrige aktiviteter

Kirken er forår, efterår og vinter centrum for en række aktiviteter. Teenage samlinger mandag aften kl. 18.00 for børn mellem 9 og 13 år.  Vores lovsangsgruppe øver tirsdag aften. Desuden bruges kirken af burmesiske menigheder der både holder gudstjenester og andre aktiviteter.

Kontaktperson

Ring eller send en email til:

Pastor Ole H.D. Madsen

Tlf. 6061 1054

E-mail: om@pinsekirken-esbjerg.dk

Kontaktperson

Ring eller send en email til:

Pastor Ole H.D. Madsen

Tlf. 6061 1054

E-mail: om@pinsekirken-esbjerg.dk