Trosgrundlag

Dåb

 

Ordets betydning.
Ordet dåb er oversat fra det græske ord baptizõ, der betyder at dykke ned, dykke under, dykke sig ned, vaske sig, døbe. Det blev i klassisk græsk brugt om at drukne, omkomme, gå under.

 

Dåb i praksis.
Det er ud fra ordets egentlige betydning, at vi i Pinsekirkerne praktiserer dåben ved neddykkelse (se billederne).

 

Dåbens forudsætning.
Dåben er en befaling fra Jesus. I Markusevangeliet kap.16 vers 15-16 står der: “Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes.” Her fremgår det, at dåben udføres efter det, at komme til tro på Jesus som sin personlige frelser. Dåben bliver derfor en bekræftelse af denne tro.
I Apostlenes Gerninger det 2. kap. ser vi, hvordan de første kristne forvaltede Jesu befaling om dåben. Efter at Helligånden er faldet på de ventende disciple og dette under skaber forvirring i folkemængden, tager apostlen Peter til orde og taler om betydningen af Jesu død og opstandelse.

Reaktionen på denne prædiken udmunder i et spørgsmål til Peter: “Da de hørte det, stak det dem i hjertet, og de spurgte Peter og de andre apostle: “Hvad skal vi gøre, brødre?” Peter svarede:” Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave.” Apg. 2:37-38. ”De som tog imod hans ord, blev døbt, og den dag blev der føjet næsten 3000 mennesker til. Apg. 2:41. Vi ser altså, at dåben sker efter at evangeliet er blevet forkyndt og tilhørerne har omvendt sig til Kristus.

Dette bliver nu et mønster i resten af Apg. F.eks. kap. 8:12-13 & 26-38

 

Dåbens betydning.
Af Paulus’ ord i Romerbrevet  kap. 6 vers 4 fremgår det, at dåben er en dåb til Jesu Kristi død og opstandelse. “Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv.”  Dvs. at dåben forkynder det samme som korset: død og derefter opstandelse. Mit gamle syndige liv er begravet, og jeg er opstået til et nyt liv sammen med Jesus. Jeg plejer at sige det på denne måde: Da Jesus døde på korset, sagde han “ja” til mig, som den jeg er. I dåben siger jeg “ja” til ham. Det er ligesom en ægteskabspagt.

 

I GT.

1.Kor.10:1-4 Overgangen over det Røde Hav som forbillede af dåben. Israelitterne bliver befriet fra Ægyptens trældom ved Moses ved at Gud lader sin dom komme over Ægypten, hvor Israelitterne bliver reddet bag de blodbestængte dørstolper. Senere bliver de ført til det Røde Hav hvor Ægypterne forfølger dem, men her kommer et uigenkaldeligt skille da Gud åbner det Røde hav og lader Israelitterne vandre igennem, men Ægypterne drukner da de forsøger.

1.Pet. 3:20-21 Her bliver arken et billede på Kristus der frelser fra Guds dom over verden. Noa og hans familie går ind i arken og bliver frelst.

 

 

Helligåndens dåb

 

Udtrykket at blive døbt med Helligånden har vi fra Johannes Døber der profeterede om Jesu tjeneste da han sagde:  Men han sagde til dem alle: »Jeg døber jer med vand; så kommer han, som er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at løse hans skorem. Han skal døbe jer med Helligånden og ild.”Luk. 3:16.

Jesu disciples erfaring med Helligånden som fik varig indflydelse på deres liv, finder vi Johannes evangeliet og i Apostlenes Gerninger

Den opstandne Jesus og disciplene

Joh. 20v19  Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem: »Fred være med jer!« v20  Da han havde sagt det, viste han dem sine hænder og sin side. Disciplene blev glade, da de så Herren. v21  Jesus sagde igen til dem: »Fred være med jer! Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer.« v22  Da han havde sagt det, blæste han ånde i dem og sagde: »Modtag Helligånden! v23  Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt.«

 

 Her ser vi at da Jesus møder sine disciple påskemorgen blæser Han ånde i dem og siger »Modtag Helligånden! Her oplever disciplene det samme vi gør, når vi bliver født på ny i frelsen. Helligånden til genfødelse. De havde nu Ånden i dem, og dermed gudslivet, hvorved de havde fællesskab med Gud i Ånden.

 

Da Jesus senere i forbindelse med sin himmelfart er sammen med disciplene på Oliebjerget siger han: ”Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende.« Apg. 1:8

 

Her taler Jesus om den hændelse som skete 10 dage senere, da disciplene på Pinsedagen, blev fyldt med Helligånden og begyndte at tale i nye tunger. De blev udrustet til den opgave Jesus havde talt til dem om, at de skulle gå ud i hele verden og forkynde evangeliet. Gud kalder aldrig et mennekse til noget som Han ikke også udruster dem til. Fra Pinsedagen og videre frem i Apostlenes Gerninger ser vi at disciplene tjente med evangeliet på samme måde som Jesus havde gjort. I Åndens kraft og de oplevede dermed også at gøre de samme gerninger som Jesus gjorde.

 

Hensigten for os er den samme. At vi skal udbrede evangeliet i Åndens kraft. Helligåndens dåb bliver hermed forudsætningen for at virke med Åndens gaver som 1.kor. 12:4-11 taler om.

 

Resten af siden er under opbygning

 

Frelse/fortabelse

 

Hvad er frelse?

 

Lad os starte med et par skriftsteder fra Bibelen:”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham.” Johannesevangelium kap. 3 vers 16-17.
“Jesus er den sten, som blev vraget af jer bygmestre, men som er blevet hovedhjørnesten. Og der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved.” Apostlenes Gerninger kap.4 vers 11-12
Når Bibelen taler om frelse, som betyder at blive reddet, så er det fordi, vi er i livsfare. Vi har vendt Gud ryggen. Vi har syndet mod ham. Vi har forfejlet målet og ramt ved siden af .
Jesus kom for at bygge bro mellem Gud og mennesker. Han genoprettede det forhold, som gik tabt i Edens have, da Adam og Eva syndede mod Gud ved at lytte til Djævelen, som kom og forførte dem i skikkelse af en slange. Denne synd lider vi under i dag.
Jesus kom og bar vore synder op på korset, da han blev korsfæstet på Golgata for 2000 år siden, og dermed tilvejebragte han frelse for hvert eneste menneske.
Denne frelse modtages ved at vende sig til Jesus i tro, takke ham for, at han tog straffen for vores synd, da han døde på korset og ved at modtage ham som Herre i vores liv.

 

Fortabelse.

 

Der er altid en konsekvens af vore handlinger.
Hvis vi vedbliver med at vende Gud ryggen, taler Bibelen om fortabelse.
Skriftstedet fra Johannes siger, at det var Guds kærlighed til os, der gjorde, at han sendte Jesus, for at vi skulle tage imod hans frelse. Ovenfor så vi, at vi har arvet Adam og Evas synd. De vendte Gud ryggen og lyttede til Djævelen og blev forført af ham.
Vi er således også blevet forført af Djævelen og må vende os til Gud på ny, ellers vil vi opnå samme konsekvens, som Djævelen gør – at gå evigt fortabt i Ildsøen. Johannes Åbenbaring kap. 20 vers 10-15.
Ildsøen eller fortabelsen er et evigt opholdssted for dem, der har vendt Gud ryggen. Dvs. at det er en bevidst tilstand i pine.

 

 

Helbredelse

 

Helbredelse var en stor del af Jesu offentlige tjeneste her på jorden. Inden han blev taget op til himlen, sagde han bla. ”Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger, og de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem; de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske.” Markusevangelium kap. 16 vers 17-18. Dette løfte gælder også i dag. Jesus tilvejebragte både frelse og helbredelse, da han døde på Golgata kors. Profeten Esajas siger det således: ”Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar; og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud. Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt.” Esajas kap. 53 vers4-5. Der er mange, som i dag oplever guddommelig helbredelse. Særlig i den 3. verden, hvor tilgangen til kristendommen er enorm, følger helbredelser ofte i kølvandet på forkyndelsen af evangeliet. Men også herhjemme og  i vores egen menighed oplever vi, at mennesker bliver helbredt som svar på bøn.

 

Har du brug for helbredelse, og ønsker at vi skal bede for dig, kan du kontakte os på nedenstående tlf/email.

 

Hvem var/er Jesus 

 

Hvem er Jesus?
Hvordan så han ud? – Hvad lavede han?
Vi ved, fra Bibelen, at Jesus blev født af Maria, og at selve undfangelsen var sket ved Helligånden, som et mirakel. Jesus blev opfostret som en almindelig jødisk dreng i et mindre bysamfund, og han blev tømrer som sin jordiske far Josef. Lukas evangeliet nævner at Jesus som 12 årig udlægger et skriftsted fra Esajas, til stor forundring for de lærde jøder.
Det var almindeligt at jødiske drengebørn blev grundigt oplært i de jødiske skrifter, men Jesus har som 12 årig en særlig dyb forståelse for skrifternes indhold.Den samlede tid, hvor Jesus udførte sine mirakler, og bredte sin lære, varede ialt ca 3,5 år.
De fleste billeder af Jesus, viser en mand først i trediverne, der har fuldskæg samt et mildt, men dog alligevel alvorligt udtryk i ansigtet.

 

Det er hvad vi tror om Jesus:

 

Vi tror at Jesus er Guds søn.
At han på mirakuløs vis blev undfanget ved Helligånden i Marias liv.
At hans død på korset var, og stadig er, et offer for dem som tror og tager imod i tro.
At Jesus på den tredie dag, stod op fra de døde, og at han lever idag.
At han stadig gør mirakler i blandt os.
At han vil komme tilbage til jorden for at hente dem som tror på ham.
At vi i al evighed skal være sammen med ham i Himmelen hos Gud.

Kontaktperson

Ring eller send en email til:

Pastor Ole H.D. Madsen

Tlf. 6061 1054

E-mail: om@pinsekirken-esbjerg.dk